15 May 2024

Koble byder Strandby El-Teknik A/S velkommen

Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu en partner i Region Nordjylland: Strandby El-Teknik A/S.

Med denne tilføjelse består Koble nu af 10 virksomheder, ca. 380 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 430 millioner kroner.

Strandby El-Teknik A/S har mere end 50 års erfaring med at levere tekniske løsninger, og virksomhedens erfaring dækker bredt fra rådgivning og projektering til montering og servicering. Kundegruppen omfatter både private og erhvervslivet, ligesom opgavernes omfang varierer fra de helt ordinære installationer til komplekse helhedsløsninger til store virksomheder.

Strandby El-Teknik A/S har 77 medarbejdere, og virksomhedens forskellige afdelinger har en række særkompetencer ud over de rent el-tekniske, herunder køle- og varmepumpeanlæg, VVS, sikring, ABA- og ABV-anlæg og fusionssplidsning af fiberinstallationer.

Adm. direktør Tonny Stordal Johansen fortsætter i sin stilling og glæder sig til at udvikle sin virksomhed via partnerskabet i Koble.

Alle nyheder