18. juni 2026
Koble byder El-Centrum ApS velkommen
Vi er glade for at kunne byde velkommen til vores første partner i Region Syd: El-Centrum ApS.
Med denne tilføjelse består Koble nu af 22 virksomheder, ca. 700 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 900 millioner kroner.
El-Centrum ApS er en installations- og servicevirksomhed med mere end 50 års historie i Sønderjylland. Virksomheden har i dag 26 medarbejdere, som servicerer kunder fra hovedadressen i Tønder og afdelingen i Løgumkloster.
Kunderne spænder bredt fra industrivirksomheder, større og mindre landbrug, biogasanlæg over erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner til boligforeninger og private boliger.
Blandt virksomhedens specialer er fiber & data, moderne bygningsinstallationer, PLC-styringer til maskinanlæg, termografering af eltavler, sikring og overvågning, energirigtig LED belysning, varmepumper og traditionelle elinstallationer.
Direktør Tommy Nissen fortsætter i sin stilling og glæder sig til at udvikle sin virksomhed via partnerskabet i Koble.
