9. december 2025
Koble byder Odder El-Service A/S i Odder og Malling velkommen
Vi er glade for at kunne byde velkommen til vores næstepartner i Region Midt: Odder El-Service A/S, som har afdelinger i Odder og Malling.
Med denne tilføjelse består Koble nu af 20 virksomheder, ca. 630 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 770 millioner kroner.
Odder El-Service A/S er en elinstallatørvirksomhed, som servicerer industri, landbrug og private. Virksomheden har eksisteret siden 1994 og tæller i dag ca. 25 medarbejdere
Odder El-Service A/S er skabt ud fra en samling af flere lokale elinstallatørvirksomheder, og den lokale forankring sikres stadig via flere lokalafdelinger, så serviceopgaver udføres af en montør med kendskab til den enkelte kunde.
Blandt virksomhedens specialområder er industriinstallationer til fx foderstoffer, vandværker og rensningsanlæg, en bred vifte af landbrugsinstallationer samt almene elinstallationer til private og erhverv.
Direktør Steen Hougaard fortsætter i sin stilling og glæder sig til at udvikle sin virksomhed via partnerskabet i Koble.
