20. oktober 2025

Trekløver af Koble-partnere samarbejder om opgaver

En af fordelene ved at være en del af et installatørfællesskab som Koble er, at man får adgang til at trække på de specialer, som de andre partnervirksomheder har. Det benytter man sig af hos IdestrupEL, som netop har haft både A/S Poul Larsen og Eiland Elinstallation med på en opgave.

IdestrupEL blev en del af Koble ApS i januar 2025. Virksomheden ligger på Falster, og ud over at servicere private og erhvervskunder i lokalområdet og på Sydsjælland, har IdestrupEL også landbrugskunder over hele landet.

IdestrupEL har tidligere trukket på forskellige samarbejdspartnere, hvis en kunde havde brug for specialer, man ikke selv havde in-house, eller der var brug for ekstra specialistmandskab til en opgave, men nu er det oplagte valg at trække på kollegerne i Koble ApS.

Overmontør Lauritz Bjørn fortæller:

”I foråret skulle vi give tilbud på to større projekter, hvor der både var brug for alarmer, overvågning og brandsikring. Derfor rakte jeg fingeren i vejret på en af Kobles uddannelsesdage, hvor vi alle var samlet, og efterspurgte kompetencer inden for de to specialer – og så meldte A/S Poul Larsen og Eiland Elinstallation sig på banen.”

Det har ført til, at de tre partnervirksomheder har samarbejdet om to store projekter i løbet af de seneste måneder: En løsning til et griselandbrug, som havde brug for avanceret sikring til deres maskinværksted og maskinopbevaring, og en løsning til en industrivirksomhed, som producerer vinduer, som havde brug for både sikring og adgangskontrol.

”Begge kunder har fået avanceret brandsikring samt alarmer, videoovervågning og adgangskontrol.
Vi har udviklet nogle avancerede løsninger, som både giver optimal sikkerhed i hver kundes kontekst, og som samtidig gør hverdagen nemmere for dem – fx en løsning, hvor overvågningskameraerne også fungerer som nummerpladegenkendelse, som giver adgang ved at nedsænke en række pullerter,” siger Lauritz Bjørn og tilføjer:

”Sikringsløsningerne er udviklet og projekteret af os her i IdestrupEL A/S, og med hjælp fra A/S Poul Larsen har vi kunnet sætte en ekstra sikringstekniker på opgaven, så projektet kunne gennemføres til deadline. Derudover har Eiland Elinstallation projekteret og udført brandsikringsinstallationerne. På den måde kan vi via samarbejde med vores Koble-kolleger både tilbyde flere specialkompetencer, men også øge vores kapacitet, når der er brug for det på en specialopgave.”

Koble-samarbejde åbner nye muligheder

 

Det er tydeligt at samarbejdet mellem partnervirksomhederne under Koble skaber værdi, sammenhold og nye muligheder for alle parter. Lauritz Bjørn fortæller således også, at muligheden for at trække på Koble-kolleger har betydet, at Idestrup EL nu kan tage større, mere komplekse projekter ind, end de tidligere har gjort.

”Med Koble-samarbejdet kan vi trække på lige netop de specialkompetencer og det mandskab, vi har brug for. Det har gjort en stor forskel for os, at vi nu på den måde kan tilbyde komplekse totalløsninger til vores kunder. Vi har kort sagt fået flere varer på hylderne – og vi har adgang til at trække ekstra specialuddannet mandskab ind, hvis der er brug for det op til en deadline,” siger han.

Og hos A/S Poul Larsen er sikringsspecialist Hans Peter Leiberg også meget glad for samarbejdet:

”Vi er glade for at være en del af Koble ApS, særligt på grund af den synergi, der er opstået mellem partnerne. Der er rigtigt mange interne kompetencer, som kan udnyttes på tværs – nogle gange trækker Idestrup EL på os, og andre gange er det os, som har brug for kompetencer fra dem,” siger han og afslutter:

”Derudover giver det jo rigtig god mening at holde projekter in-house i Koble, i stedet for at gå ud og samarbejde med mere eller mindre tilfældige samarbejdspartnere fra projekt til projekt. På den måde understøtter vi både hinandens virksomheder – og styrker det samlede fællesskab og kollegaskab på tværs.”

Kasper Kræmer Lund
Michael Hemicke

Ønsker du at høre mere om, hvilke fordele du kan få som partner i Koble?

Tag kontakt til vores CEO, Michael Hemicke
michael.hemicke@koble.dk |+45 2134 3097

Eller send en meddelse her, så ringer vi dig op for en uforpligtende samtale.

3 + 4 =

(Indtast resultatet af regnestykket, så formularen kan se, at du ikke er en robot.)